søndag den 11. november 2007

Hæklet hagesmæk


Denne hagesmæk har jeg selv designet. Den er hæklet i billigt bomuldsgarn fra Tiger (1 nøgle til 14 kr) og man får 2 hagesmække ud af et nøgle. Hagesmækken lukkes med en lille knap i nakken. Planen er at få nedskrevet opskriften så andre kan få glæde af den...

Kappe i Brombærmønster


Pu-ha. Jeg kan ikke anbefale brombærmønster. Det tog kun en uge at strikke denne fine kappe, til gengæld havde jeg konstant hold i nakken pga det noget anstrengende mønster som bl.a. indebærer at strikke 3 vr sammen. Egentlig havde jeg planer om at strikke flere til julegaver, men har i mellemtiden set den helt rigtige kappe som jeg vil strikke til mig selv.
Skulle man få lyst til at strikke kappen, kan opskriften findes på Garnstudios hjemmeside. Jeg har strikket den i 2 tråde alpaca i farve 501.

Bluse med rundt bærestykke


Kender egentlig ikke en baby på 9 måneder som kan passe denne trøje, men jeg fik garnet af en bekendt og det passede fint til denne opskrift.
Trøjen er strikket i Safran og mønsteret er fra Hennes Verden nr. 18/2007.

Filtede tøfler


Så har Wilma fået lune fødder i hendes nye filtede tøfler. Hun har selv valgt farven og holdt vagt foran vaskemaskinen mens de blev filtet. Nu mangler de bare lidt pynt. Opskriften er fra Garnstudio og garnet er Eskimo i farve 26.